Samarbejde Grenaa IF og Randers FC
På billedet ses fra venstre: Gert Poulsen (Fodboldformand Grenaa IF), Thyge Traulsen (Ungdomsformand Grenaa IF), Claus Stenum Jensen, (Klubfællesskabskoordinator og leder TopCenter Randers Freja FC) og Morten Arnesen (Kommerciel direktør Randers FC
Samarbejdet blev konfirmeret onsdag den 5. december med underskrifter på de to aftaler
Den ene aftale omhandler Randers FC Klubfællesskabet
Den anden aftale omhandler TopCenter Randers Freja FC, hvor Grenaa IF nu er partnerklub.
Randers FC Klubfællesskabet består lige nu af 40 samarbejdsklubber, hvor medlemsklubberne bl.a. har nedenstående muligheder
- Spillere fra Randers FC kan komme ud til klubben for at står for præmieoverrækkelse til stævner, afslutninger eller lignende.
- Invitation mindst to gange om året til Superligakampe med klubbens medlemmer og nærmeste familie.
- Et VIP-arrangement om året for 4 personer til en Randers FC-hjemmekamp
- 4 billetter til hver Randers FC hjemmekamp, som fordeles efter eget ønske
- Mulighed for showkamp/træningskamp med Randers FC hos Grenaa IF ved særlige lejligheder
- Mulighed for forkampe til Randers FC hjemmekampe for U8 eller U9-hold i sommersæsonen
- Indløb med spillere til Randers FC-hjemmekampe (et hold)
- Indløb med dommer til Randers FC-hjemmekampe (1 spiller)
- Teknikskoletræning for U10-, U11- og U12-spillere, klubben tilmelder selv interesserede og motiverede spillere.
- Invitation af særlig talentfulde spillere til træning med Randers Freja FCs ungdomselitehold.
- Randers FC-fonden, hvor Grenaa IF kan søge om økonomisk tilskud til f.eks. kontingent, indkøb af fodboldudstyr, deltagelse i stævner m.m. Dette kan søges til ungdomsspillere fra mindre bemidlede familier.
- Inspirationstræning (børnefodbold) af Randers FC-trænere hos Grenaa IF op til to gange om året.
Det kan være med et enkelt hold eller flere grupper af spillere, alt efter klubbens ønske. - Inspirationstræning for ungdomstrænere hos Randers FC mindst to gange årligt.
- Inspirationstræning for U17, U19 og seniortrænere hos Randers FC med Randers FCs Superligahold to gange årligt
- Adgang til børnefodbolddatabase og øvrigt materiale til børnefodbold udarbejdet af Randers FC.
Partnerklubaftalen handler om talentudvikling for drengespillere i alderen U10, U11 og U12.
Randers FC har lige nu 30 partnerklubber, som kan bidrage med spillere med i TopCenter Randers Freja FC.
Der udtages spillere med særlige forudsætninger. Spillerne udtages af partnerklubben og Randers FC.
Top Center-projektet er startet af DBU og der er oprettet 30 Top Centre fordelt over det meste af landet.
TopCenter Randers Freja FC har plads til 20 spillere i hver årgang, og der er træning på fredage ca. 40 gange på et år.
- Spillere med særlige forudsætninger træner 40 gange pr. år i TopCenter Randers Freja FC