Menu

Grenaa IF U12 Piger slår Danmarksmestrene fra Lyseng

image
07. oktober 2018 kl. 19:07

Grenaa IF U12 pigerne drog søndag eftermiddag til Lyseng for at møde det hold det ifølge Lysengs hjemmeside er Danmarks bedste U12 pigehold, og det er nok ikke helt forkert. Lyseng er et hold vi ofte har tabt til, så pigerne var meget nervøse inden kampen. Vi snakkede om inden kampen at vi skulle være fokuserede fra vi startede opvarmningen og til kampen var slut, så kan vi pjatte og hygge bagefter.

Og aldrig har vi set en flok piger der var så klar.

I en meget tæt 1. Halvleg var der chancer i begge ender, men med Lyseng som det dominerende hold. Men Grenå kæmpede bravt og brugte kroppen og gik til pausen med 0-0.

Anden Halvleg var kun få minutter gammel da Grenaa IF kunne bringe sig foran 1-0, og de jublede som havde de vundet VM, for straks derefter at sige til hinanden ‘vi skal holde fokus’ jo, pigerne var klar. Føringen holdt dog kun i ca 5 minutter  inden Lyseng udnyttede en af deres chancer og gjorde det til 1-1. Midt i halvlegen slog Grenaa IF til på en kontra og bragte sig foran 2-1. Igen holdt føringen ikke så længe, og med 9 min tilbage fik Lyseng gevinst ud af deres pres og scorede til 2-2. Herefter pressede Lyseng på for sejren, men med 3 minutter igen, slår Grenaa IF en kontra og bringer sig foran 3-2, hvilket blev kampens resultat, og en enorm jubel brød ud imellem pigerne.

Jo, idag, bare idag var vi Danmark bedste U12 pigehold.

Assisterende trænere

Hanne og Lasse

Luk