Grenaa IF's U19 hold vandt deres 4 sejr i træk, og holdet ender som suveræn puljevinder og oprykker

VEO: Se alle højdepunkterne her https://app.veo.co/matches/20201101-helsted-vs-giffcd/
Set med kritiske briller, så lyder overskriften måske en anelse overdreven.
Vi skulle jo helt hen i sidste spillerunde, for at få afgjort denne Liga 4 pulje,
Når det så er sagt, så var der efter de første forvirrede minutter, aldrig tvivl om styrkeforholdet på de 2 hold.
Helsted Fremad var inden kampen, det mest scorende hold i puljen, deres angriber var inden kampen puljens suveræne topscorer med 9 mål, (Nr 2 har scoret 3 mål, han hedder for i øvrigt Mohamad, han er fra 2004, og han er udstyret med et stærkt topscorergen, og et spillercertifikat hvor der heldigvis står Grenaa IF på).
Nå topscoren fra Helsted er hurtig, og det var tidligt i kampen, ret tydeligt at se, at udeholdets taktik var lange bolde spillet frem til deres hurtige angriber. Det har de haft rimelig succes med i de foregående kampe, fair nok, i dagens topkamp, støder Helsted på en modstander der er taktisk stærk, de støder på et hold, der står godt offensivt, sidst og ikke mindst, så møder superangriberen et 4 backforsvar der fungerer, Lemkow på højre back og Nørholm på venstre. Vores stærkeste og mest stabile område, er uden tvivl vores midterforsvar, 2 helt unikke spillere fra Grenaa danner et centralt forsvar, der er flere niveauer over, noget topscoren tidligere har set, der er markant forskel på de 2 spillere, både i spillemåde, udseende og i personlighed, men når de 2 er sammen, så passer det helt perfekt. Og der er adgang forbudt foran Blichers mål... Anders og Præst har været uvurderlige i denne sæson, Christian Præst har spillet så perfekt, i alle holdets kampe, den lille fejlmargin han spiller med hver eneste gang, gør ham efter min mening til sæsonens bedste spiller på Grenaa IFs U19 hold.
Vores angriber Mohamad starter på toppen i dag, han er desværre så uheldig at han i en nærkamp brækker næsen, Mohamad bliver på banen, trods store smerter så fighter han videre, han vil så gerne score en kasse, inden han forlader banen, men smerterne er for store, og Viktor Møller erstatter efter 25 minutter en fortvivlet topscorer.
Spilmæssigt på banen, er vi begyndt at presse rigtigt, følge vores gameplan, det stresser udeholdet, der begynder at lave fejlafleveringer, og de kommer længere og længere tilbage på banen, det giver os mere plads at spille på, vi begynder at få afslutninger, vi presser mere på, og nu opstår der målchancer, det er et spørgsmål om tid, jeg er helt overbevist om at vi vil score inden pausen, og pludselig opstår muligheden, et godt opspil i højre side, Viktor Møller rykker sig fri, han modtager en perfekt bold, er helt fri med keeperen, der kommer godt ud og halvklarer Viktors afslutning, bolden ender i nærheden af en forsvarsspiller og Christian Jensen, Christian presser på, og får afsluttet tæt på, det skal senere vise sig, at Christian bare var ved at skyde sig varm. Noah Wallentin skød sig åbenbart varm i sidste weekend, hvor han scorede 2 smukke langskudsmål på Langå Stadion, her en uge efter, viser han igen Spitzenklasse. Vi har bolden, midt på deres banehalvdel, Fischer spiller Wallentin, der smider den ud til Ø, Wallentin kommer i lidt bedre retning på kassen, han modtager bolden igen, hvor han snyder en modstander, det er mindst 25 meter fra kassen på HSM Arena, og der er spillet 36 minutter, den står stadig 0-0, men alle de tal er Wallentin iskold overfor, han hamrer kuglen afsted med sit højre ben, og den smasker ind i målet med stor fart, Wallentin scorer et drømmemål på det rigtige tidspunkt, i den helt rigtige kamp på HSM Arena , stor jubel fra spillere og fra de mange tilskuere, vi er fortjent foran 1-0, (se målet her)
Idet oplæg jeg præsenterede for holdet inden kampstart, var der et afsnit med overskriften Momentum, lad os bruge det, hvis muligheden viser sig, det skal jeg da lige love for, at det gjorde, og jeg er stolt og imponeret over jer alle, det var en nydelse og en glæde at se hvordan i fuldstændig udspillede Helsted Fremad i en periode på små 9 minutter efter Wallentins åbningsmål.
Allerede 100 sekunder efter, der scorer en af kampens bedste spillere til 2-0 (se målet her), på et smukt opspil i vores venstre side, spiller Viktor bolden ud til Christian Jensen, der går direkte mod kassen, en hård afslutning i den modsatte side, vi er gået i gang med lukke og slukke, og vi er dælme effektive, vi fører nu med 2, og vi har tænkt os at fortsætte, og det gør drengene i den grad, 200 sekunder efter vores andet mål, der scorer vi igen, målet bliver dog korrekt annulleret på grund af offside, knap 2 minutter efter offsiden, er vi stadig aggressive og direkte i vores spil, en hårdt arbejdende Oliver Barret tackler en modspiller lidt for hårdt, og korrekt gult kort og 10 minutters pause til højrekanten, vi er i undertal, men vi er i form, og vi har momentum, trods Helsted er 1 mere end os, så trækker de tiden og gæsterne forsøger at kæmpe de sidste 90 sekunder inden de får pause, det er ren overlevelse for Helsted.
Vores spillere er også ved at være mærket, vi har arbejdet 110 % i 9 minutter nu, der er 1 minut til pause, og det bruger vi optimalt, et frispark midt på vores halvdel, bliver hurtigt og præcist sendt afsted af Anders, en perfekt aflevering til Christian Jensen, som er i fart han får bolden under kontrol, og på kanten af feltet trækker han smart ind imellem 2 forsvars spillere, og han afslutter helt perfekt, i det korte hjørne, 3-0 (se målet her) på små 9 minutter, Helsted er helt færdige, de er nede med 3. Alt kan ske i fodbold, det er marginalernes spil, kloge ord fra den tidligere landstræner Sepp Piontek.
Da 2 halveg bliver fløjtet i gang af kampens udmærkede dommer Jørgen Hansen, der er Helsted kommet sig over chokket, de har fået ny luft og de er blevet organiseret igen, de spiller de første 6 minutter med 2 mand i overtal, det skal være nu, hvis de skal prøve at komme tilbage i kampen, der er også mere vilje og kommunikation på udeholdet, end der tidligere har været i dagens topkamp.
Men helt ærligt, trods ovenstående, så var jeg fuldstændig sikker, jeg kunne i min vildeste fantasi ikke få øje på noget, der kunne være en gamechanger, vores hold virkede til at være stærkere og bedre på alle pladser, og da vi får en spiller ind, efter 6 minutters spilletid i 2 halvleg, og Helsted bliver ramt af en 10 minutters udvisning, så er vi ikke i undertal. De næste 10 minutter foregår med en del spil på midten af banen, og det er som om at Helsted ikke kan komme igennem med nogle afslutninger, der udfordrer Oliver Blicher. Selvom vi spiller afventende og sikkert, så lykkedes det faktisk at komme frem til chancer og afslutninger, Tobias er tæt på med et smart lop langt ude fra, Oliver Barret kommer alene med deres keeper, og Oscar er tæt på fra en spids vinkel.
Vi skal hen til det 62 minut, før der sker noget i denne halvleg, vi har indkast oppe på deres banehalvdel, Viktor Møller er gået med frem, og efter noget småspil i deres felt, så spiller Tobias bolden klogt ud til assistprinsen Viktor Møller, der slår en høj præcis bold ind til Oliver Barret, som sikkert header bolden i mål, vi fører nu 4-0 (se målet her), gassen er gået af udeholdet, og vi ønsker bare at køre sejren sikkert hjem. Det påvirker tempo og kvalitet de sidste 20 minutter, de eneste højdepunkterer et straffespark til Helsted, som de scorer sikkert på, samt en klasseredning af Blicher, da der mangler 5 minutter af kampen. En sikker sejr til Grenaa IF, i en kamp der var bedst i 1 halvleg. Der var flere spillere på Grenaa holdet, som leverede en stabil og sikker indsats i dag. Vores anfører Noah Fischer leverede et kæmpe løbearbejde på midtbanen, der sikrede ham titlen som hjemmeholdets man of the match.
Kent Jensen
Kent Jensen