Det nye Randers Freja FC U13 hold er blevet udvalgt og her i blandt finder vi 5 Grenaa IF Fodbold spillere

Stort tillykke til spillere, trænere og forældre omkring Grenaa IF Fodbolds U13 årgang
Stort tillykke til spillere, trænere og forældre omkring Grenaa IF Fodbolds U13 årgang.
Det nye Randers Freja FC U13 hold er blevet udvalgt og her i blandt finder vi 5 Grenaa IF Fodbold spillere.
Hvert år i marts og april måned går processen i gang med at udvælge det nye Randers Freja FC U13-hold.
I ATK+ Center Randers FC er der træning hver fredag, og her kan dygtige spillere fra Randers FCs 31 partnerklubber deltage i træning fra U10-alderen.
Når spillerne nærmer sig u13-alderen, så giver vi tilbud til et antal spillere hvert år i marts/april måned.
I år har vi givet tilbuddet til 17 spillere, 15 af de 17 spillere har trænet på ATK+, og de fleste helt fra U10, hvor de startede i efteråret 2020. Alle 17 spillere og deres forældre takkede ja til tilbuddet.
Som en forberedelse både sportsligt og socialt tager alle spillere og trænere på tour den 16.-18. juni.
Turen går først til Münster i Tyskland, hvor der spilles fem kampe i formatet 9:9 mod internationale modstandere fra Tyskland, Slovakiet og Polen.
Om søndagen er der U12-stævne i Tubbergen i Holland i formatet 11:11.
Modstanderne er bl.a. Borussia Mönchengladbach fra Tyskland og FC Twente og SC Heerenveen fra Holland.