Menu

NEDRYKNING SUSPENDERES I DANMARKSSERIEN OG KVINDE 1. DIVISION

image AF: DBU Kommunikation// 26-05-2020
27. maj 2020 kl. 10:12
DBU’s bestyrelse har besluttet at suspendere nedrykning i Danmarksserien og kvinde 1. division, mens størstedelen af DBU’s ungdomsturneringer annulleres uden vinder.

DBU’s Bestyrelse har besluttet, efter indstilling fra administrationen og opbakning fra Lokalunionerne, at suspendere nedrykningen for indeværende sæson i Danmarksserien (for herrer) og kvindernes 1. division.

Der skal dog fortsat findes oprykkere fra Danmarksserien, og derfor arbejdes der fortsat på at genoptage turneringen i et eller andet format fra den 8. juni i fase 3 af regeringens genåbningsplan uden anvendelse af test. Dette forudsætter, at der igen må spilles kampe i amatørfodbolden, og at forsamlingsforbuddet efter planen bliver hævet fra 10 til 30-50 personer.

Danmarksserien vil i den kommende sæson komme til at fungere som ’buffer-række’ med flere hold end normalt i rækken. Derfor skal der i den kommende sæson findes flere nedrykkere fra Danmarksserien, så 2021/2022-sæsonen igen bliver afviklet med det normale antal hold med 20 øst og 20 vest for Storebælt. Der ændres samtidig ikke i oprykningsreglerne fra Lokalunionernes højeste rækker til Danmarksserien i indeværende sæson. Der vil fortsat være oprykkere til Danmarksserien.

Den endelige udmøntning af Danmarksserien vil blive drøftet i DBU Breddes bestyrelse og Breddekomiteen inden godkendelse i DBU’s bestyrelse. DBU forventer at kunne melde mere ud om turneringsformatet for Danmarksserien i løbet af næste uge.

Læs hele artiklen her:

https://dbujylland.dk/nyheder/2020/maj/nedrykning-suspenderes-i-danmarksserien-og-kvinde-1-division/

Luk