Menu

Nyt tøj til 2007 pigerne efter et fantastisk år

image
04. december 2018 kl. 10:30

2018 har været et godt år for de mange piger fra 2007 årgangen. I de to turneringer (forår og efterår) har 1. holdet hele tiden blandet sig i den bedre halvdel af A-rækken, både før og efter ombrydningen. I puljer som har dækket fra Hobro i nord, Vejle i syd og Silkeborg i vest. 2. holdet var i foråret udfordret i B-rækken, men i efteråret, hvor der var mulighed for at spille i C-rækken er det gået meget bedre, og efter ombrydningen tog de point fra alle hold i puljen, så også et fint resultat.

Udover turneringen har vi haft et hold til det internationale stævne Nørhalne Cup, hvor holdet vandt over norske, tyske og danske hold fra øverste hylde. Finalen blev vundet på straffe konkurrence over Greve, som er et af de bedste hold på Sjælland. Et resultat som skabte opsigt både i og udenfor klubben, og som følge heraf en invitation til talentstævnet i Steenballe. Af nogle også kaldt det uofficielle Danmarks mesterskab for piger. Her blev det til en 3. plads, kun overgået af de lokale piger fra Lyseng og Sejs/Svejbæk Gødvad, og hvor de andre klubber fra andre dele af Danmark måtte tage til takke med pladserne udenfor podiet.

De flotte resultater har også gjort det nemmere for os at tiltrække sponsorer, og vi vil gerne takke vores spilledragt sponsor Djurslands Bank, som har støttet pigerne med spilledragt siden de var 5-6 år gamle, for deres sponsorat, som vi håber kan fortsætte mange år endnu.

Udover spilledragt har ELCON, Frugtlageret Grenaa, Ålsrode Smede & Maskinfabrik samt Frost & Schmidt Have & Ejendomsservice sponseret træningstrøje og Seginova træningsbukserne.
Det er uvurderligt for både klubben og holdene at have lokale sponsorer til vores trænings- og spilledragter.


Som I kan se, har vi nu nogle flotte og velklædte piger, som Grenaa IF stolt kan vise frem både fodbold- og tøjmæssigt overalt hvor vi kommer frem.


Så på alles vegne takker vi for sponsoraterne og håber på et godt og mange årigt samarbejde, hvor vi stolt kan vise Jeres firmas logo og navn frem, og hvor vi, ved vores resultater og adfærd, kan gøre jer stolte af at være vores sponsorer.


Vi vil gerne takke alle, som har bidraget til et fantastisk år for vores fodboldpiger her i 2018, og ser frem til at forbedre os, og om muligt gøre det endnu bedre i 2019. Så herfra et godt nytår til alle.

Teamet omkring 2007 pigerne.

Luk